UGE7 Turen
I 2012 går turen til Andorra ...
Flere detaljer følger naturligvis; men her er en lille teaser :-)
Læs artikel fra Skisport.dk om Andorra
HER!
Se Thomas Uhrskovs film fra Andorra
HER!
Se film om Grandvalira skiområdet
HER!
Andorra er et smukt lille land, der ligger i Pyrenæerne midt mellem Frankrig
og Spanien. Landet er mindre end Bornholm, men ikke desto mindre Europas
højest beboede land. Andorra har 72.000 indbyggere, hvoraf 22.000 bor i
hovedstaden Andorra La Vella. Det officielle sprog er katalansk (som i
Nordspanien), men alle taler spansk og fransk.
Der er ligeledes mange portugisere og Sydamerikanere. Turisterne kommer
hovedsageligt til Andorra for at stå på ski eller for at gøre toldfrie
indkøb. Andorra udgør Pyrenæernes største koncentration af skisport med de
store supermoderne skisportssteder Grandvalira og Vallnord, hvor Sun Tours
holder til som de største.
Landet har ligeledes en spændende historie og især middelalderen har
efterladt fantastiske spor, herunder mere end 30 kirker og monumenter. Der
er lave skatter i Andorra, hvilket giver sig udslag i særdeles fordelagtige
indkøbsvilkår. Ca. 5.000 forretninger underbyder hinanden med toldfri varer.
Der er masser af muligheder for indkøb af billige cigaretter, spiritus,
parfume, solbriller etc. samt skiudstyr der kun koster det halve af prisen i
Danmark. Hotel-, restaurant- og barpriser er også særdeles gunstige, vel nok
Vesteuropas billigste. Møntfoden er Euro.
Andorra har et særdeles behageligt klima. Ikke for koldt om vinteren og ikke
for varmt om sommeren. Der er desuden masser af solskinsdage, både sommer og
vinter.